mandag den 29. april 2013

Lyd vs. Lys


Der er mange forskelle på lys og lyd og samtidig er der også en stor del ligheder. Den første forskel er helt klart bevægelseshastigheden. Lyset har en hastighed på ca. 300.000 km/s hvorimod lyd ”kun” har en hastighed på ca. 1100 km/s. Denne forskel er let at observere i det daglige liv, hvor et godt eksempel kan være i tordenvejr, hvor vi først hører tordenbraget et godt stykke tid efter vi ser lynet på himmelen. Endnu en forskel er bevægelsen; Lyd bølger bevæger sig gennem luften, hvorimod lys er elektromagnetiske bølger.
Lyd og lys har dog lidt til fælles; de kan begge bøje om hjørner og transporterer energi.

Lydbølger er længdebølger(longitudinalbølger), ved det menes der at lydbølgens svingninger forgår langs med bølgens udbredelse. Lydbølger er udbredelsen af trykbølger i luften. Hvis man forestiller sig en højtaler, som spiller for fuld kraft, vil det overtryk og undertryk, som højtaleren laver i luften skabe det, der svarer til bølgetop og bølgedal. Lydbølgerne bestemmer altså lydstyrken, hvorimod det er frekvensen, der bestemmer hvilken tone, man hører. Lydbølgers udbredelsesmedie er luft, hvilket betyder at lyd ikke kan udbrede sig i rum uden luft.
Lyden flyttes ved hjælp af luftens molekyler. Når en luftmolekyle er sat i svingning, skubber den til de næste luftmolekyler og dermed føres lyden videre. Disse luftmolekyle er jo mikrosmå og derfor opfattes de af mennesket kun som små vibrationer i luften. Luftmolekylerne flytter sig meget lidt frem og tilbage, men lyden sendes videre.

Lydens hastighed ændre sig ved forskellige materialer den skal igennem, og ved forskellige temperaturer (se skema nedenfor).


Lysbølger er derimod elektromagnetiske svingninger. Da lys bevæger sig med høj hastighed, måler man i nanometer. Ligesom med lyd er det amplituden på lysbølgerne, som bestemmer lysets styrke, og det er frekvensen, som bestemmer hvilken farve vi opfatter. Det lys, som er synligt for det blotte øje befinder sig i et interval mellem 400 og 800 nm. Kortere bølgelængde end 400 nm kender vi som ultraviolet stråling. Længere bølgelængder end 800 nm kender vi som infrarød stråling.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar