The Big Bang
Ifølge den videnskabelige teori
er Big Bang årsagen til universets eksistens. Ifølge teorien er det ca. 13,7
mia. år siden, at dette skete. Universet bestod førhen af en form for substans,
der var presset tæt sammen og skabte en ufattelig varme. Af en ukendt årsag
begyndte universet at udvide sig med høj fart, hvilket vi i dag kender som ”The Big Bang”. Den dag i dag udvider og
udvikler universet sig stadig.
Samtidig med universets fødsel
opstod selve tiden også. Definitionen tid har altså ikke eksisteret inden universets
begyndelse, og vi kan derfor svare at der ingenting var i universet inden dens
opstand.
Ved universets begyndelse var der
heller ingenting, som ligner det vi kender til i dag. Mange partikler flød
nemlig rundt mellem hinanden, og der gik noget tid før de forskellige partikler
begyndte at finde sammen og danne elementarpartikler (neutroner, protoner og
elektroner) hvorefter de atter flød sammen og dannede nogle af vores
grundlæggende grundstoffer (brint og helium) Det siges at der gik mere end 500.000 år før de første partikler begyndte at finde sammen, hvilket var begyndelsen på det univers vi kender til i dag med galakser, planeter, stjerne, energirige stoffer og atomer.
Hubbles Lov
Figur 1: Hubbles lov
Figuren viser Hubbles observationer om hvordan galakserne fjerner sig (proportionalt). På billede a ses størrelserne af galaksernes hastigheder. Galakse A ligger lige langt væk fra B og D og fjerner sig med samme hastighed. Galakserne C og E ligger dobbelt så langt væk fra A, og fjerner sig dobbelt så hurtigt. Figur b viser hvordan dette vil se ud.
Hubbles lov er den kosmologiske lov, der blev opdaget i 1929 af den amerikanske astronom og kosmolog Edwin Powell Hubble.
Ifølge loven bevæger fjerne galakser sig væk fra os med en hastighed, der vokser ligeligt med afstanden. Det vil sige at jo længere væk den ting, der bevæger sig væk fra os er, desto hurtigere bevæger den sig også væk fra os.
Hastigheden galakserne bevæger sig med, har været meget varierende gennem årene, men er nu blevet sat til 70 km/s pr. Mparsec (megaparsec). Dette kaldes Hubblekonstanten. Konklusionen ved dette er, at universet udvider sig.
Det Kosmologiske Princip
Det kosmologiske princip omhandler universets opbygning og struktur. Det er en grundantagelse af universet og ifølge det kosmologiske princip er universet på store skalaer er ens(homogent) og ligedan uanset hvilken retning man ser det fra(isotropt).I modsætning til det Kopernikanske princip, hvor jorden er i centrum og med alle andre planeter rundt om er det kosmologiske princip baseret på at universet har udvidet sig lige siden Big Bang - og stadig gør det.
Det lægges også vægt på at det kosmologiske princip gælder for rum, men ikke for tid.
(Kilder)
- www.denstoredanske.dk
- www.rummet.dk
- www.wikipedia.com
- www.snm.ku.dk/dnf/foredrag/2010-foraar/andersen/
- www.ibog.fysikcbogen.systime.dk/index.php?id=364
Ingen kommentarer:
Send en kommentar